Yderst indbydende fritidsbolig på dejlig, solrig grund. Ejendommen er oprindeligt fra 1978, men gennem årene godt vedligeholdt og opgraderet, så ejendommen i dag fremstår tidssvarende og indflytningsklar. Huset har overalt hvide vægge og lofter samt lyse gulve. Både bad og køkken er nyere og husets 71 m2 er enormt veldisponerede, så der bl.a. er blevet plads til hele fire soveværelser. Fra den hyggelige opholdsstue er der desuden store vinduespartier mod haven, og dermed rig mulighed for at nyde den dejlige grund, selv når vejret ikke arter sig.
Den solrige grund er en skøn oase, hvor et væld af varierede beplantninger medvirker til at skabe et pragtfuldt miljø. Her er både bålplads og sandkasse ligesom at haven mod vest indbyder til leg og boldspil. Huset er omgivet af 120 m2 terrasseanlæg i hårdt træ, fra 2021, hvor det er muligt at fange solens stråler hele dagen lang. Terrasseanlægget er delvist overdækket og velafskærmet af beplantning. Ud mod den lille vej er der carport med indbygget udhus med ny indkørsel og gangsti til huset.
Ejendommen har en yderst fredelig beliggenhed på lille, lukket vej kun 650 m fra stranden, hvor den lokale grundejerforening har egen strandgrund med bl.a. badebro samt bænke og borde. Nærområdet er desuden kendetegnet ved flere store, fredede naturområder.
Ejendommen indeholder:
Lys opholdsstue med brændeovn, nyere varmepumpe, store vinduespartier samt udgang til terrasseanlægget. Stuen er i åben forbindelse med spiseplads og nyere køkken. Det indbydende køkken har lyse elementer, træbordplader, alt i hvidevarer samt udgang til terrasseanlægget. Husets øvrige rum består af: Entre med garderobeplads og udgang til den østvendte del af terrasseanlægget. Flot, nyere badeværelse med flisegulv, flisebeklædt bruseniche samt spotlys i loft. Rummeligt forældresoveværelse. Yderligere to soveværelser. Med adgang fra terrasseanlægget findes endnu et soveværelse.
På lille, lukket vej i fredelige omgivelser ligger denne spændende fritidsbolig. Huset har et indbydende interiør med loft til kip samt skønt lysindfald gennem store vinduespartier og ovenlys. Mod syd er der stort, afskærmet og overdækket fliseterrasseanlæg.
Gedigen og helårsanvendelig fritidsbolig nær de fredede områder ved Nakkehoved. Dejlig nem og solrig grund med spredte beplantninger, bl.a. Rododendrons, samt flere skønne terrasser. Lyst interiør med bl.a to store stuer, stort soveværelse og pænt, åbent køkken.